Persondatapolitik

Senest opdateret: Tirsdag, 29. maj 2018

Persondatapolitik Frederikssund Frederiksværk Flyveklub

FFF og dine personlige data

Der er meget snak om personoplysninger og privatlivspolitik i øjeblikket. Hvem har hvilke oplysninger, og hvad bliver de brugt til. Og med EU's Persondataforordning er der nu krav om at det gøres klart hvilke oplysninger vi har om dig, hvad vi bruger dem til samt hvor længe vi gemmer dem.

Hvilke oplysninger har vi om dig?

Vi har på vores intranet almindelige kontakt oplysninger om dig som navn, adresse, e-mail, telefonnummer samt fødselsdato. Endvidere er angivet din flyvemæssige status og rettigheder. Det er i øvrigt ting du selv kan / bedes rette, når der er ændringer.

Hvad bruger vi dine oplysninger til?

FFF har oplysninger om dig, fordi vi som klub har brug for: At kunne kontakte hinanden, at kunne opkræve kontingent og kunne oplyse svæveflyve-unionen (DSvU) om hvem der er medlem. Vi videregiver vi ikke dine oplysninger til andre uden dit samtykke (det kunne f.eks. være ved forsikringsskader, hændelser mv.)

Hvor længe gemmer vi dine oplysninger?

Vi gemmer kun de oplysninger, som er nødvendige for dit medlemskab og klubbens drift. Hvis de ikke længere er relevante, bliver de slettet.

Spørgsmål vedrørende denne politik kan rettes til FFF's bestyrelse.

Bestyrelsen i FFF

Senest opdateret: Tirsdag, 27. februar 2024

Bestyrelsen i FFF

Send e-mail til den samlede Bestyrelse

Efter den ordinære generalforsamling den 25. februar 2024 er Bestyrelsen sammensat af nedenstående medlemmer.

Formand

Kim Bauer-Jensen
Tlf: 2275 4945
Send e-mail

 

Næstformand

Cathrine Damgaard
Tlf: 4160 2760
Send e-mail

 

Kasserer

Mikael Boutrup
Tlf: 2296 3099
Send e-mail
 

Sekretær

Søren Heide
Tlf: 4050 5711
Send e-mail
 KimBauerJensen    person-siluet    mikael boutrup   person-siluet

Øvrige Bestyrelsesmedlemmer

Flemming Christiansen
Tlf: 41995894
Send e-mail

 

Clemme
Tlf: 4236 3961
Send e-mail

 

Jacob Hjorth Hansen:
Tlf: 2627 9145
Send e-mail

   
 person-siluet    person-siluet    person-siluet    

 

Information til nye medlemmer

Senest opdateret: Mandag, 8. januar 2018

Velkommen til Frederikssund Frederiksværk Flyveklub!

Når du kommer som gæst eller nyt medlem i klubben, og de første gange på flyvepladsen, kan det være vanskeligt at få overblik over hvad der foregår. Flyvningen og flyvepladsen er organiseret efter en mængde forskellige regler, nogle er lovmæssige krav, udstedt af Statens Luftfartsvæsen (SLV), mens andre er regler og krav fra Dansk Svæveflyveunion (DSvU) eller interne klubregler, som forefindes i klubbens Flyvereglement. Fælles for alle reglerne er at gøre afviklingen af flyvningen så sikker og effektiv som muligt. Det er ikke formålet med denne side at give dig et indgående kendskab til alle regler eller flyvepladsens organisation, men kun at give en introduktion til klubben og hvorledes en flyvedag forløber, samt at give en ganske kort indføring i forhold og begreber omkring svæveflyvning generelt. Endvidere vil du kunne læse kort om hvorledes uddannelsen til svæveflyvepilot (S-pilot) er opbygget.

De første mange gange du kommer på flyvepladsen vil du naturligvis få hjælp til og information af de øvrige tilstedeværende på pladsen til at kunne hjælpe til med at udføre de forskellige opgaver, der skal udføres for at en flyvedag kan fungere. Husk at alle altid er meget villige til at svare på spørgsmål, så hvis du er i tvivl om noget så spørg endelig løs...

Læs mere: Information til nye medlemmer

Om flyvepladsen

Senest opdateret: Lørdag, 3. februar 2018

Plads: Svæveflyvepladsen, Frederikssund nord

Bane: 10-28 ca. 1000 m lang.

Beliggende langs sydsiden af Græse Å med hangar på sydsiden af banen. Hangar koordinater N 55 51.7 E 12 04.1

Opkald kan ske til Frederikssund Radio på Nordsjælland svæveflyvefrekvens 122.650 MHz.

Adgang via Ellehammervej, som er en sidevej til Byvej i den nordlige del af Frederikssund.

Pladsen er ujævn og ofte våd, da den ligger på gammel fjordbund i 1 - 2 meters højde.

Indflyvning i østende: Pas på højspændingsledninger på tværs ca. 100 meter fra baneenden. Bemærk også "Danshøj" en bakke lidt nord for indflyvningen til bane 28. Bakken er ca. 50 meter over banen.

Indflyvning i vestende: Som det ses er hele indflyvningsområdet er MASSIVT bebygget villakvarter. Udvis størst muligt hensyn ved overflyvning af boligområder!

Motorflyvning KUN med motorsvævefly (TMG) og KUN  efter forudindhentet tilladelse hos flyvechefen.

Forårsforside

Senest opdateret: Søndag, 14. april 2024

Flyvesæsonen 2024 kommer forhåbenligt snart i gang

Grundet det rekord våde efterår, vinter og forår er store dele af vores bane oversvømmet og for blød til at vi kan svæveflyve fra den.

Selvom vi har planlagt at svæveflyve alle weekends og helligdage fra april frem til og med oktober er vi endnu ikke kommet i gang med flyvningen. Vores håb er at vi i weekenden 4/5 maj kan komme til at flyve fra FFF.

Mens vi venter på at vores egen bane bliver tør og fast, tager vi i perioden 20. til og med 28. april på forårslejr på DSvU Nationalcenter i Arnborg, hvorfor vi ikke flyver fra FFF i denne periode.

Som start på flyvesæsonen skal alle klubbens piloter have et antal tjekstarter med en instruktør, for at sørge for at alle piloter kommer sikkert i gang igen efter vintrepausen.

Drømmer du også om at blive pilot og lære at flyve svævefly, er du meget velkommen til at kontakte Bestyrelsen ved at følge dette link, for at høre hvordan du kommer i gang. Er din drøm en karriere i Flyvevåbnet eller at blive kommerciel pilot, er svæveflyvning et rigtigt godt sted at starte. Vi indgår via DSvU i et samarbejde med Flyvevåbnet der hedder Danish Air Cadets, som du kan læse meget mere om her.

Kunne du blot tænke dig en prøvetur, er du også meget velkommen i klubben. Du kan læse mere om mulighederne her, og kontakte os her.

Følg os også på Facebook og Youtube.

Jacob fejres efter hans første soloflyvning

Flere artikler ...

Underkategorier

  • Pokaler

    Artikler vedrørende klubbens pokaler og hæderstegn

  • Nyheder

    Nyt om hvad der rører sig i FFF...