Flyvesæsonen 2025 er i gang
Vi har planlagt at svæveflyve alle weekends og helligdage fra april frem til og med oktober. I perioden fra 26. april til og med den 4. maj tager hele klubben på forårslejr på vores DSvU Nationalcenter i Arnborg, hvorfor vi ikke flyver fra FFF i denne periode.
Som start på flyvesæsonen skal alle klubbens piloter igennem et antal tjekstarter med en instruktør, for at sørge for at alle piloter kommer sikkert i gang igen efter vinterpausen.
Drømmer du også om at blive pilot og lære at flyve svævefly, er du meget velkommen til at kontakte Bestyrelsen ved at følge dette link, for at høre hvordan du kommer i gang. Er din drøm en karriere i Flyvevåbnet eller at blive kommerciel pilot, er svæveflyvning et rigtigt godt sted at starte. Vi indgår via DSvU i et samarbejde med Flyvevåbnet der hedder Danish Air Cadets, som du kan læse meget mere om her.
Kunne du blot tænke dig en prøvetur, er du også meget velkommen i klubben. Du kan læse mere om mulighederne her, og kontakte os her.