Senest opdateret: Mandag, 8. januar 2018

Velkommen til Frederikssund Frederiksværk Flyveklub!

Når du kommer som gæst eller nyt medlem i klubben, og de første gange på flyvepladsen, kan det være vanskeligt at få overblik over hvad der foregår. Flyvningen og flyvepladsen er organiseret efter en mængde forskellige regler, nogle er lovmæssige krav, udstedt af Statens Luftfartsvæsen (SLV), mens andre er regler og krav fra Dansk Svæveflyveunion (DSvU) eller interne klubregler, som forefindes i klubbens Flyvereglement. Fælles for alle reglerne er at gøre afviklingen af flyvningen så sikker og effektiv som muligt. Det er ikke formålet med denne side at give dig et indgående kendskab til alle regler eller flyvepladsens organisation, men kun at give en introduktion til klubben og hvorledes en flyvedag forløber, samt at give en ganske kort indføring i forhold og begreber omkring svæveflyvning generelt. Endvidere vil du kunne læse kort om hvorledes uddannelsen til svæveflyvepilot (S-pilot) er opbygget.

De første mange gange du kommer på flyvepladsen vil du naturligvis få hjælp til og information af de øvrige tilstedeværende på pladsen til at kunne hjælpe til med at udføre de forskellige opgaver, der skal udføres for at en flyvedag kan fungere. Husk at alle altid er meget villige til at svare på spørgsmål, så hvis du er i tvivl om noget så spørg endelig løs...

 

Om klubben

FFF er grundlagt i 1964 og er en mellemstørrelse svæveflyveklub. Vores medlemstal svinger normalt omkring 60 medlemmer. Klubben fungerer i praksis som en almindelig frivillig folkeoplysende idrætsforening, idet vi gennem Dansk Svæveflyveunion (DSvU) er tilknyttet Danmarks Idrætsforbund.

Klubben råder over en moderne flypark, p.t. bestående af 5 svævefly, heraf 2 to-sædede fly og 4 et-sædede fly. Derudover flyver 5 privatejede fly også fra pladsen. Vi har et lille men hyggeligt klubhus og i forbindelse med klubhuset har vi diverse værksteder til reparation og vedligeholdelse af fly og det øvrige materiel. I klubhuset kan der købes drikkevarer og normalt lettere madanretninger (ofte noget til grillen...). Det er dog altid en god idé at medbringe en madpakke til frokosten. Bemærk at flyvning og alkohol ikke er nogen god sammenblanding, der er derfor totalt alkoholforbud på flyvepladsen og i klubhuset, indtil flyvedagen formelt er afsluttet. I weekenderne og under lejre bliver der jævnligt arrangeret fællesspisning i klubhuset efter flyvedagen, ligesom det er muligt at overnatte i klubhuset eller at slå sit telt op på pladsen. Klubben afholder normalt tre lejre i løbet af sæsonen. I april afholdes en uges forårslejr på "Svæveflyvecenter Arnborg" i Midtjylland og i juli afholdes en uges sommerlejr hjemme på vores egen plads. Derudover afholdes hver sensommer en udlandstur, ofte til Tyskland eller Tjekkiet, primært for uddannede S-piloter. Det er naturligvis frivilligt at deltage, men især forårslejren i Arnborg er et stort tilløbsstykke. Afslutningen på flyvesæsonen markeres traditionelt med en "Afflyvninggsfest". I klubben er der tradition for at årets elevhold står for afviklingen af Afflyvningsfesten. Familie er altid velkommen til at komme på besøg når vi flyver, ligesom familien altid er velkommen til at deltage i fester, fællesspisning og andre sociale aktiviteter.

Hvornår flyver vi?

I FFF flyver vi i perioden fra sidste weekend i marts til sidste weekend i oktober. Der flyves fast hver lørdag og søndag samt helligdage fra kl. 9.30 til vi ikke gider mere, samt i maj, juni, juli og august også hver onsdag fra kl. ca. 16.00 til solnedgang. Disse onsdage er primært for skoleflyvning. Hertil kommer så de ovennævnte lejre, samt at det er muligt at planlægge flyvning på øvrige dage, hvis der er interesse herfor. Alle weekender/helligdage og onsdage samt nogle af lejrene, vil der være vagtsat en instruktør, d.v.s., at du på disse dage kan påregne at komme til at skoleflyve. Instruktørerne er nogle af klubbens egne, meget erfarne s-piloter, der har gennemgået en særlig instruktøruddannelse for at må foretage skoleflyvning og fungere som leder af en svæveflyveplads.


Sikkerhed:

Sikkerhed i svæveflyvning er meget vigtigt. Den seriøse og veltilrettelagte uddannelse af piloter samt grundige kontrol og eftersyn af fly og materiel gør svæveflyvning meget sikkert. Men for at den gode sikkerhed kan opretholdes kræves det at alle overholder de gældende regler og retningslinier samt har selverkendelse nok til at vide hvor deres egne grænser går - både på jorden og i luften. "Flyvning er i sig selv ikke farligt - men i højere grad end ved f.eks. sejllads straffes skødesløshed, utilstrækkelighed og forsømmelser." (ukendt s-pilot)

I FFF er det derfor helt legalt at sige fra eller bede om hjælp, hvis der er en opgave man ikke føler sig sikker på at kunne løse.

Forløb af en flyvedag:

Inden du møder op til en flyvedag er det praktisk at tilmelde sig dagen i kalenderen på klubbens hjemmeside (www.f-f-f.dk). Husk at svæveflyvning er meget afhængigt af vejret, vi kan ikke lide vedvarende regn og kraftig vind. Så følg godt med i vejrudsigterne og hold øje med klubbens hjemmeside for informationer. Gode sider på internettet omkring flyvevejr er bl.a.: www.dmi.dk (her findes en særlig svæveflyve-vejrudsigt) og www.flyvevejr.dk På faste flyvedage er der vagtsat en instruktør, en pladsvagt og en spilvagt.

Instruktøren er dagens øverste leder, og varetager dagens skoleflyvning samt organiseringen af flyvepladsen og flyvningen generelt. Henstillinger fra dagens instruktør skal altid efterkommes.

Pladsvagtens funktion er at udføre instruktørens plan for flyvedagen i praksis, d.v.s. lede og fordele arbejdet på flyvepladsen. Endvidere har pladsvagten også radiovagt på Frederikssund Radio.

Spilvagten kører vores spil - den motor der trækker flyene i luften.

Pladsvagt og spilvagt går på tur mellem klubbens medlemmer, og du vil også få vagter, når du er klar hertil.
 
En flyvedag starter altid med en briefing. I weekenderne/helligdage er der briefing i klubhuset kl. 9.30 (onsdage kl. 16.00 eller efter aftale) og alle der ønsker at deltage den pågældende dag møder op til briefingen. Briefingen består i at dagens instruktør gennemgår vejrsituationen, de fremmødtes ønsker til dagen og organiseringen af flyvepladsen og flyvedagen generelt. Herefter foretages, hvis nødvendigt lodtrækning om flyene og rækkefølgen af dagens fremmødte elever på skoleflyet. Endvidere aftales foreløbige arbejdsopgaver, såsom fører af wirehenter, traktorer oa., hvorefter materiel og fly pakkes ud og transporteres ud på pladsen. Flyene bliver herefter synet, d.v.s. gennemgået og kontrolleret, før vi så er klar til dagens første start...

Der er en mængde opgaver, der skal løses i løbes af dagen, og vi forventer selvfølgelig at alle fremmødte tager deres del af slæbet. Dette betyder ikke at man altid skal knokle løs hele dagen, men blot at man udviser opmærksomhed og initiativ i løbet af dagen. Især som elev kan det godt virke som om at det er eleverne, der udfører alt arbejdet på pladsen. Nogle dage kan man som elev opleve de uddannede s-piloter gå rundt og se ud som om de intet laver. Men ser man nærmere efter er de ofte i gang med at gennemgå deres fly og planlægge deres flyvning. En grundig forberedelse er en nødvendig del af en længere flyvning, og derfor har disse piloter mulighed for (til en vis grænse) at prioritere dette frem for arbejdet på pladsen. Ved flyvedagens afslutning, det kan f.eks. være ved solnedgang eller et på briefingen aftalt tidspunkt, skal materiel og fly rengøres og pakkes tilbage i hangarer og garager. Det er særdeles "dårlig stil" at forlade pladsen inden denne oprydning er afsluttet - skal du gå på et bestemt tidspunkt inden flyvedagens afslutning, så sig det til briefingen, så alle ved det fra starten af dagen. Så er det selvfølgelig i orden at gå tidligt!!

Herefter afsluttes dagen med en debriefing, hvor vi sikrer at vi har fået alt pakket sammenog skrevet div. journaler. Det er også her at elever får udfyldt deres skolings-logbøger af instruktøren med dagens flyvninger. Desuden er der her mulighed for at få samlet op dagens forløb og hændelser, til gavn for effektiviteten og sikkerheden.
Pladsorganisation og startstedet:

Ved briefingen aftales dagens organisering af flyvepladsen, primært afhængigt af den aktuelle vindretning. Start og landing foregår altid imod vindens retning. Dvs. at i en situation med østlige vindretninger etableres startstedet i pladsens vestende og spillet placeres i østenden, og naturligvis omvendt ved vestlige vindretninger. Al færdsel på pladsen foregår i udkanten af pladsen - kaldet begrænsningen. Skal du ind midt på banen eller krydse banen holdes konstant og grundigt udkig efter startende og landende fly. Observeres startende og landende fly, eller er du i tvivl så bevæg dig straks ud i begrænsningen. Disse færdselsregler er MEGET VIGTIGE da piloten i flyet, under start og landing, kun har meget begrænset mulighed for at ændre sin flyvning og dermed undgå pludselige forhindringer på banen.

Fra spillet til startstedet udtrækker wirehenteren - en gammel ombygget bil - to wirerer på ca. 1000 meter, disse wirere bruges til at starte flyene (opnår en højde på 300-400 meter), et ad gangen. Wirerne køres ud to ad gangen, hvergang begge wirere er brugt. Bemærk at vi benytter stålwirere, som ved starter trækkes ind med over 100 km/t og derfor er livsfarlige at berøre under start (og under udkørsel med wirehenter)!

Spilstart

Startstedet er pladsens omdrejningspunkt. På startstedet foregår selve startafviklingen. Hertil udtrækkes wirerne og her står flyene på række for at blive startet. Det er her al udstyr opbevares og her alle samles i løbet af dagen, både i forb. med arbejdsopgaver og almindelig hygge. De tilstedeværende på startstedet hjælper med at starte de enkelte fly. Her følges en fast procedure, som du også vil få gennemgået og blive uddannet i, en af de første dage du er på pladsen. Ligesom du hurtigt vil blive oplært i at køre wirehenter og hente landede fly med traktor.

På startstedet føres også dagens startlister. Det er særdeles vigtigt at disse lister føres korrekt, da de danner grundlag for den enkelte pilots føring af logbog, føring af det enkelte flys journal og indrapportering af div. data til SLV og DSvU, samt danner grundlag for klubbens egne flyvedagsrapporter.

At svæveflyve

Hvordan kan et fly uden motor holde sig flyvende i timevis og tilbagelægge hundrevis af kilometer? "Var der ikke nok vind?" eller "Holdt det op med at blæse?" er typiske spørgsmål man hører som svæveflyver, når man lander og der er personer tilstede uden kendskab til svæveflyvning. Nej, vinden har intet med det at gøre!

Svævefly flyver på solopvarmet luft, der stiger op fra jorden, kaldet termik. Denne termik kan faktisk ofte indirekte ses med det blotte øje, på dage hvor himlen er fuld af Cumulusskyer, de skyer der også bl.a. kaldes sommerskyer, klodeskyer eller blomkålsskyer. Disse skyer dannes nemlig ved at solopvarmet luft stiger op fra jorden, og i en vis højde danner luftens fugtindhold så en sky. På dage med helt blå himmel kan der også være termik, såkaldt tørtermik, hvor luften er for tør til at danne skyer. Her må piloten så kigge på jorden for at finde steder, hvor han tror at luften bliver varmet særligt op af solen. I skybasen

Termikflyvning:

Når en svæveflyver er kommet i luften vil piloten derfor med det samme begynde at søge termik, enten udfra skyerne eller udfra forhold på jorden. Til at hjælpe sig har piloten i cockpittet et særligt instrument, kaldet et variometer. Dette instrument kan måle om den omgivende stiger op eller synker ned. Variometeret giver så udslag op eller ned, samt afgiver en bip-lyd, der bliver højere i tonen når luften stiger og lavere i tonen når luften synker. Ofte kan man også meget tydeligt mærke løftet inde i flyet, som var man i en hurtig elevator. Når piloten har fundet et sted hvor luften stiger op vil han/hun kurve rundt og rundt i den opstigende luft og blive løftet med op. I Danmark kan man på denne måde, på gode dage komme op i 1500-2000 meters højde. Herefter kan piloten sætte kursen ud i landskabet.

Et svævefly bevæger sig typisk 40 meter frem for hver meter det går ned, kaldet et glidetal på 40. Dvs. at piloten fra 1500 meters højde teoretisk kan flyve 60 km fremad før han er på jorden igen. På disse 60 km kan der jo så søges ny termik og vindes ny højde, og på den måde kan flyvninger på måske 300 km opnåes. Til store mesterskaber som f.eks. VM flyves ofte 500-1000 km på en konkurrencedag. De fleste svævefly kan flyve med hastigheder mellem ca. 70 km/t og 270 km/t. Normalt flyver man med hastigheder omkring 100 km/t, langsommere når der kurves termik og hurtigere når man bare glider derudad.

Ofte vil piloten have planlagt en bestemt rute, kaldet en opgave, f.eks. en trekant med start og mål i FFF. Hvis termikken tillader det, og piloten træffer de rigtige valg undervejs vil han så komme hjem og lande på pladsen igen, efter at have gennemført opgaven så hurtigt som muligt. Hvis piloten undervejs ikke kan finde mere termik, og er så langt fra pladsen at han ikke kan glide hjem igen, kan han blive nød til at lande på en anden flyveplads eller på en mark. Sådan en udelanding er helt normalt og udramatisk, man lærer under sin uddannelse hvorledes det skal gøres, og næsten alle svæveflyvere vil komme til at opleve det mange gange. Man kan være heldig at lande på en flyveplads, hvor det er muligt at blive startet fra igen, men landes på en mark, er der ikke andet at gøre end at ringe hjem til klubben og bede om en hjemhentning. Så kører et par klubkammerater afsted i bil med flyets særlige transportvogn, og flyet skilles ad på marken, sættes i vognen og køres hjem til pladsen.

Udelanding på mark

Uanset om du vælger at flyve ud i landet eller ligger og hygger dig nogle timer i luften over Frederikssund, garanterer vi dig at hver flyvning er en oplevelse. Udsigten over Nordsjælland, ja ofte kan du se næsten hele Sjælland, er vidunderlig og hvis du er heldig flyver du termik med musvåger og havørne. Solen og skyerne ser fantastiske ud i 1500 meters højde. To flyvninger er aldrig ens og enhver flyvning indeholder sine egne oplevelser og udfordringer.
Uddannelsen til s-pilot:

Uddannelsen

Uddannelsen til S-pilot er systematisk opbygget og udarbejdet og godkendt af både Dansk Svæveflyver Union og Statens Luftfartsvæsen. Du vil få udleveret en skolings-logbog, der indeholder hele dit uddannelsesforløb og hvor instruktørerne efter hver flyvning noterer hvor langt du er nået. Denne logbog skal altid medbringes. Uddannelsen består af en teoretisk og en praktisk del.

Den teoretiske del af uddannelsen, kaldet s-teori, består af undervisning i 6 fag:

    "Menneskers ydeevne og begrænsninger" (om kroppens og hjernens reaktioner på forskellige påvirkninger)
    "Aerodynamik" (den teoretiske viden omkring hvordan et fly kan flyve)
    "Flyvelære" (hvordan styres et fly)
    "Instrument og materiale lære" (hvordan virker instrumenter og hvilke krav er der tiludstyr)
    "Love og bestemmelser" (lovgivning omkring flyvning og luftrummets opbygning)
    "Meteorologi" (med særlig vægt på betydning for flyvning)

kurset afsluttes med en skriftlig prøve.

Det kan lyde voldsomt, men undervisningen foregår normalt helt stille og roligt i vores eget klubhus og underviserne er typisk nogle af klubbens egne medlemmer med særlig interesse og viden indenfor et af områderne. Undervisningen foregår i vintermånederne, hvor vi alligevel ikke flyver. Du kan godt skoleflyve i klubbens to-sædede skolefly uden at have gennemført kurset. Det er normalt at deltage i kurset den første vinter man er medlem af klubben.

I den praktiske del af uddannelsen starter du naturligvis med at flyve sammen med en instruktør i klubbens to-sædede skolefly. Denne første del af uddannelsen kaldes A-normer og er opbygget 12 trin, A1-A12. Her lærer du gradvist sammen med en instruktør at flyve et svævefly, at starte og lande, at flyve termik og at håndtere svæveflyet i alle tænkelige situationer. Efter at have gennemgået A1-A11, og når instruktørerne finder dig parat hertil, er A12 din første flyvning alene - kaldet at gå solo. At gå solo er en stor og spændende oplevelse som alle s-piloter har til fælles, derforgøres der også lidt ekstra ud af dagen, hvor en pilot går solo.

Typisk bruges mellem 50 og 100 starter på at nå hertil, hvilket ofte godt kan nåes på en enkelt flyvesæson. Det er muligt at gå solo uden at have bestået s-teoriprøven, så aflægges en særlig "miniprøve".

Inden du går solo skal du have udstedt en særlig helbredsgodkendelse, kaldet medical, af en flyvelæge. Dette er en udvidet helbredsundersøgelse som kun udstedes af særligt godkendte flyvelæger. Bemærk at det ikke kræves at du er "supermand", men blot at du har et nogenlunde normalt helbred, f.eks. er briller ingen hindring.

Mange af dine starter på A-normerne vil typisk blot være af 5-7 minutters varighed. Efter du har lært at styre flyet er det primært start og landing der trænes igen og igen og igen. Der er derfor ofte ikke behov for så lang tid i luften. Men hvis chancen byder sig flyver du og instruktøren selvfølgelig derud - instruktøren er jo også svæveflyver og elsker at flyve!!

Blomster efter første soloflyvning

Efter at være gået solo, fortsættes uddanelsen på B-normerne, opdelt i 7 trin B1-B7. Her bliver du omskolet til klubbens et-sædede skolefly og flyver de fleste flyvninger alene heri. B-normerne er opbygget som vekslende mellem soloflyvninger og flyvninger i to-sædet fly med instruktør. På B-normerne bliver du stadig instrueret før hver flyvning af en instruktør, men det er nu du for første gang selv, for alvor får luft under vingerne...

Efter at have gennemgået B-normerne og bestået s-teoriprøven kan du gå op til den endelige certifikatprøve, s-prøve, der består af flere flyvninger med og under opsyn af en særlig kontrollant. Beståes prøven vil du få udstedt dit s-certifikat og er herefter færdiguddanet s-pilot, der må flyve selvstændigt.

Kontakt, priser og indmeldelse

Alle kontaktoplysninger til FFF og klubbens bestyrelse kan findes her på klubbens hjemmeside www.f-f-f.dk

Her forefindes også klubbens gebyrreglement, hvoraf aktuelle priser for medlemskab eller prøvemedlemskab af FFF fremgår. Har du yderligere spørgsmål eller ønsker du indmeldelse i FFF, så en send en e-mail til Bestyrelsen, hvorefter du vil blive kontaktet hurtigst muligt.

Visninger: 8955