Best Themes by Get BlueHost

Ørskov pokalen

Senest opdateret: Tirsdag, 11. marts 2014

Bestyrelsen tildeler pokalen til en pilot, som har ydet en særlig indsats indenfor strækflyvning. Piloten skal enten være under 26 år eller have erhvervet stræktilladelse inden for de sidste 3 år.

Uddelt til:

2013: Carsten Bjerg Hansen
2011: Vladimir Fedorov
2003: Rasmus Nielsen
1999: Peter Isaksen
1997: Kjartan Færch
1985: Henrik Frank Larsen
1984: Søren Knudsen

Statutter:

Pokalen er indstiftet af medlemmer i FFF i oktober 1984 i anledning af G. Ørskov Hansens 60 års fødselsdag.

Følgende statutter er bestemt af G. Ørskov Hansen:

  • Pokalen tildeles medlemmer, som har ydet en særlig indsats indenfor strækflyvning.
  • Efter bestyrelsens skøn tildeles pokalen for et år ad gangen til en pilot, som er aktiv medlem af FFF og har erhvervet sin første stræktilladelse inden for de sidste 3 år eller ikke er fyldt 26 år.
  • Ved valg af pokalmodtagere skal der ikke blot lægges vægt på enkelte flyvninger, men også på medlemmets samlede strækflyvningspræstationer i sæsonens løb. Der skal fortrinsvis lægges vægt på strækflyvninger med start på Sjælland.
  • Pokalmodtagernes navne indgraveres på klubbens foranledning og bekostning. Pokalen overrækkes på FFF's ordinære generalforsamling. Tildelingen føres i FFF's protokol (referat).
  • Pokalmodtagerne skal opbevare ØRSKOV POKALEN på betryggende og værdig måde og tilbagelevere den til FFF's bestyrelse i god tid før den næste ordinære generalforsamling. Ved evt. bortkomst hos et medlem er pågældende pligtig til at erstatte pokalen.
  • Når der ikke er plads til flere navne på pokalen, eller hvis andre hændelser gør statutterne uaktuelle, skal FFF's bestyrelse finde en værdig opbevaring/anvendelse i svæveflyvningens regie.
Visninger: 2218