JoomlaTemplates.me by Cheap Hosting
  • TV2 Lorry viste søndag den 22. juni 2014 et flot indslag i Søndagsmagasinet om svæveflyvning i FFF. Klik på billedet for at se indslaget.
  • Hver gang en pilot flyver alene for første gang (går solo), fejres det på behørig vis
  • To af klubbens piloter på langtur i vores Duo Discus T
  • Svæveflyvepladsen i Frederikssund set fra luften
  • To af klubbens piloter flyver formation mens de nyder udsigten syd for Arresø
  • I spilstarten kommer man fra 0 - 100 km/t på 3 sekunder og op i 300 meters højde på ca. et halvt minut
  • I FFF benytter vi primært spilstart, men vi har også mulighed for at blive slæbt i luften af Dimonaen
  • Elev og instruktør kredser i termikken ved Roskilde fjord
  • Fra et svævefly ser man verden fra en lidt anden vinkel
Senest opdateret: Lørdag, 20. April 2019

 Flyvesæsonen 2019 er i fuld gang

Flyvesæsonen 2019 er nu officielt i gang. Vi har planlagt at svæveflyve alle weekends og helligdage frem til og med oktober. Som det første efter vinterpausen, har alle piloter gennemgået et antal tjek-flyvninger med en instruktør, inden vi igen må svæveflyve alene. Trods den ualmindeligt våde marts, har den tørre og solrige april virkelig sat skub i flyvesæsonen, og vi har allerede kunnet fejre årets første solo - altså én af vore nye piloter, som før første gang har fløjet alene uden instruktør.

I perioden 27. april til 5. maj tager hele klubben på forårslejr på DSvU Nationalcenter i Arnborg, hvorfor vi i denne periode ikke flyver fra Frederikssund.

Vinterpausen er blevet brugt på at pudse og polere vore fly og de er blevet inspiceret af vore kontrollanter, så de er klar til den den kommende sæson. Vores spil og andet kørende materiel er også gjort klar og har fået et serviceeftersyn inden sæsonstart. Herudover har vores elever og kommende instruktører taget svæveflyveteori frem mod eksamen i april. Der er blevet undervist i hele 9 fag: Luftfartsret, Menneskelig ydeevne, Meteorologi, Kommunikation, Flyveprincipper, Operationelle Procedurer, Flyvepræstation og -planlægning, Generel viden om Luftfartøjer samt Navigation.

Drømmer du også om at blive pilot og lære at flyve svævefly, er du meget velkommen til at kontakte Bestyrelsen ved at følge dette link, for at høre hvordan du kommer i gang.

Kunne du blot tænke dig en prøvetur, er du også meget velkommen i klubben. Du kan læse mere om mulighederne her, og kontakte os her.

Jacob fejres efter hans første soloflyvning

Visninger: 405